• mail-1

©2018 BY FC FREDERICIA UNGDOM

U19 klar til JM efter uafgjort i Vinding

June 24, 2019

 

FC Fredericias U19-hold spillede i går (den 23.06) den sidste turneringskamp på udebane mod Vinding.

Eftersom semifinalen om det jyske mesterskab allerede var fastlagt til blive spillet i aften (mandag den 24.06) blev der rokeret betydeligt i truppen i sæsonens sidste turneringskamp.
 

Det betød bl.a. at fem spillere fra U16-årgangen havde fundet vej til U19-truppen. Midtbanespilleren, Rickelme Benevides og forsvarsspilleren, Nicklas Poulsen, spillede alle 90 minutter. Offensivspillerne, Aleksandar Nicin, Fahad Awad og Mahdi Abukaar deltog i store dele af kampen . Alle fem viste gode takter og det var ikke til at se at de spillede overfor modstandere der var 2-3 år ældre. Tværtimod. De leverede alle stærke og imponerende præstationer.
 

At vi kan bruge U16-spillere i U19-turneringen og levere en god kamp, viser at der allerede nu står flere dygtige spillere klar til at tage over de kommende år. Det tegner godt for fremtiden i FC Ungdoms ældste årgangen. Og at der længere nede i årgangen netop er kåret en jysk/fynsk mester i form af U13-holdet (http://live-494-fredericia-ff.umbraco-proxy.com/nyheder/ungdomsnyt/fc-u13-blev-jysk-fynsk-mester/?fbclid=IwAR2uRMKfkFtsDImUDdHI4PiDA6kOXiuhapAM_X_vmg_HzV1TZzs3G1oV8XY) samt at vi har et U14 hold, der ligeledes har imponeret i denne sæson, gør naturligvis kun fremtidsprognosen endnu lysere.
 

Kampen mod Vinding endte 2-2, efter at vi havde været bagud 0-2 ved pausen. Det stærke comeback i 2. halvleg var ikke desto mindre fuldt fortjent da det var os der set over hele kampen spillede bedst, dominerende det meste af boldbesiddelsen og havde flest målchancer.
 

Frederik Nygaard Jespersen, som aktuelt spiller serie 3 i FFF, reducerede til 1-2 mens Alvin Huseinovic udlignede til 2-2 på et flot hovedstødsmål.
 

Dermed slutter U19-rækken med FC Fredericia som velfortjent gruppevinder. Nu venter kampen om det jyske mesterskab.
 

Første udfordring bliver i aften kl. 19.00 på Monjasa Park, hvor der spilles semifinale mod AGF/Viby. Hvis det ender med sejr skal der spilles finale på lørdag. Et nederlag vil sende os ud i en ny kamp onsdag mod Skive IK.
 

Vi håber på at se så mange som muligt til det der forventes at blive en tæt og intenst semifinale i aften på Monjasa park.    

Please reload

Our Recent Posts

August 22, 2019

August 11, 2019

Please reload

Archive

Please reload

Please reload

Tags