Børneudviklingstræner på deltid søges!

FC Fredericias Akademi søger en ny medspiller til et dynamisk team!

Er du passioneret omkring fodbold og børns udvikling? 

Brænder du for at skabe et positivt og inspirerende træningsmiljø, hvor udvikling er i fokus, så er du måske den vi står og mangler!


Ansvarsområder

·       Styrke samarbejdet mellem klubberne i Fredericia, for at skabe et bedre børnefodboldmiljø. 

·       Ansvar for vores +1 tilbud, som er et tilbud for de ekstra træningsparate U10-U13 spillere i vores overbygningsklubber.

·       Samarbejde, netværk og sparring med vores overbygningsklubbers Børneudviklere samt FC Fredericia Akademi’s sportslige ledelse

·       Observation- og inspirationstræning – Bidrage til faglig udvikling ved at inspirere både spillere og trænere gennem målrettede træning. 


Vi leder efter dig, der:

·       Har erfaring fra fodboldverdenen og et stort drive for at udvikle børn og unge både som spiller og menneske.

·       Er velbevandret i DBU´s træner- og lederkurser og har mod på at lære mere. Du skal have UEFA B-Licens og mod på at starte op i DBU’s ”Læring og Ledelses” forløb.

·       Har en nysgerrig, pædagogisk og spørgende tilgang til arbejdet, og formår at skabe engagerende og udviklende træningsmiljøer.


Vi spiller hinanden gode 

Hos os er hverdagen fyldt med smil og glæde, hvor vi alle er med til at skabe en positiv atmosfære for både børn og kolleger.

Vi har stor selvbestemmelse og frihed under ansvar, hvor du får mulighed for at planlægge og præge din egen arbejdsdag.

Derudover er vi et dynamisk team i en klub i rivende udvikling hvor vi hjælper hinanden, men vi tør også udfordre hinanden for at alle kan vokse i deres job. 


Løn 

Jobbet er på 18 timer og aflønnes efter DBU´s meritter


Er du klar til at tage udfordringen op?

Send dit CV allerede nu til Lasse Borst på lb@fcfredercia.org. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ovenstående. 


Vi glæder os til at høre fra dig!